Ulrik fejrer 40 års jubilæum

Billede: Indkøbschef Ulrik Hammershøj (tv.) og Lars Clemmensen fra Personaleforeningen.

Mandag den 1. september 2025 kan indkøbschef (tidl. lagerchef) Ulrik Hammershøj fejre sit 40 års jubilæum hos GRIMME Skandinavien.

Jubilæet blev - som traditionen byder – fejret med den traditionelle GRIMME-brunch ved kvartalsmødet tirsdag 26. august 2025.

Her holdt adm. direktør Michael Hylleberg en flot tale til og om Ulrik, hvor der kom flere anekdoter ”på bordet”. Ikke mindst blev der talt om de mange arbejdstimer Ulrik bruger hver eneste uge hos GRIMME, både dag og aften, og med smil på læben lidt om hans veltalenhed (en kort samtale bliver nem lang i hans selskab).

Lars Clemmensen fra Personaleforeningen stod efterfølgende klar med en jubilæumsgave til Ulrik.

Vi ønsker stort tillykke og ser frem til det næste jubilæum.



Billede: HR Birgitte Knudsen overrækker Aske Rohde Vestergaard en gave for at være ansatte nr. 100 hos GRIMME Skandinavien.