GRIMME REXOR Gen. IV

GRIMME’s REXOR-serie af roeoptagere har været på markedet i 15 år og til 2025-sæsonen lancerede GRIMME den nye Gen. IV i REXOR-serien. Maskinen tilbyder nyt kompakt design og er spækket med forbedringer som optimerer roeoptagning og aflaster chaufføren.

Automatisk dybdestyring af aftopper og optagersektion kombineret med GRIMME’s unikke Oppelhjuls system giver perfekt optagning af roer med spids. Valsebordet er monteret med specielle valser udviklet til god lollandsk roejord.

Ringelevator med lommer sikrer skånsom transport af roer og falddæmper under ringelevatoren afhjælper knækkede roer ved fyldning af tank. Tanken kan beklædes med plast afskærmning som mindsker opbygning af jord og sikrer effektiv tømning af tank.

GRIMME’s ny type førerhus flytter komfort-barren endnu højere op. CCI-betjening og  8 stk. SmartView kamera med zoom- og slowmotion funktion, som alle kan justeres individuelt efter pilotens ønske. Smart-View system er desuden koblet til maskinens hydrauliske system, så skærm i kabinen automatisk skifter billede, hvis en funktion blokeres og hydrauliktrykke stiger. Ligeledes sender kamera billede af aflæsser til traktoren som kører ved siden af roeoptager ved aflæsning i vogn.

Maskinen er desuden udstyret med GRIMME’s nyeste skridt på vejen mod aflastning af føreren og maksimal produktivitet: Speedtronic Cruise: lastafhængig tempomat.