Grimme indgår samarbejde med ASA-Lift


For at styrke udvalget indenfor grøntsagsteknik indgår Grimme Landmaschinenfabrik i Damme, nu samarbejde med det traditionsrige danske firma ASA-Lift, der er en af de førende producenter på dette område. Gennem mere end 75 år har ASA-Lift udviklet og produceret maskiner til høstning af gulerødder, løg, porrer, kål og andre grøntsager.

Kompetencecentret for dette samarbejde skal fortsat ligge i Sorø, Danmark, hvor salg og udvikling skal videreudvikles i et samarbejde mellem de to firmaer. ASA-Lift’s bestående salgsnetværk vil fremover blive udvidet med støtte fra Grimmes salgsnetværk på udvalgte markeder. Siden midt i marts har Grimmes datterselskab, Grimme UK, i England og Irland stået for salg og service af ASA-Lifts produkter.

”Vi ser en fremragende chance for, med dette strategiske partnerskab, at udnytte begge firmaers synergi og skabe succes også på grøntsagsområdet” siger Franz Grimme. Grimme Landmaschinen er en af verdens førende producenter indenfor kartoffel- og sukkerroeteknik og understreger med dette engagement målet om også at blive markedsførende indenfor grøntsagsteknik.


Læs mere på ASA-Lift's hjemmeside

 

 

 


Laust Sorensen fra ASA-Lift (til venstre)
og Franz Grimme (til højre) giver hinanden hånd på samarbejdet.