Danmarks Indsamling 2019
Colombia. Foto: Andreas Beck
Lørdag den 2. februar 2019 afholdes Danmarks Indsamling for 13. år i træk. Det stort anlagte velgørenhedsshow sendes vanen tro LIVE på DR1 og finder denne gang sted i Musikkens Hus på Aalborgs havnefront.
Siden 2007 har danskerne hvert år i februar stået sammen om Danmarks Indsamling. I februar 2018 blev der indsamlet ikke mindre end 78.868.425 kroner til børn uden hjem, og herved rundede de samlede indsamlinger 1 milliard kroner.
Støtten er gennem årene gået til Danmarks 12 største humanitære organisationers indsats i Afrika, Asien og Latinamerika. I 2019 har Danmarks Indsamling fokus på de mange udsatte piger i verden, som har brug for hjælp til et mere værdigt liv.
2. februar 2019 i Musikkens Hus
Nu kigger arrangørerne frem mod 2019, hvor det bliver Musikkens Hus i Aalborg, der lægger scene og hus til det store velgørenhedsshow:
- Det er med stor både begejstring og ydmyghed, at vi går ind i projektet. Danmarks Indsamling er et af de projekter, der betyder allermest for danskerne og ikke mindst for de mange mennesker, som får gavn af de indsamlede midler. Det er derfor det måske vigtigste TV-projekt, der er sendt fra Aalborg nogensinde, siger direktør i Musikkens Hus Lasse Rich Henningsen og fortsætter: - Under overskriften ”Aalborg tænder lys for verdens piger” vil vi blandt andet iværksætte nogle lokale indsamlingsinitiativer ved at inddrage Aalborgs uddannelsesinstitutioner, foreninger, erhvervsliv mv., så vi når så godt et resultat som muligt til gavn for så mange modtagere som muligt.
Hele Aalborg Kommune kommer således til at spille en aktiv rolle, og borgmester Thomas Kastrup-Larsen er en af de mest ivrige fortalere for Aalborgs værtskab:
- Da jeg første gang blev præsenteret for muligheden for at være værtsby, var jeg meget begejstret. Vi står ubetinget bag projektet, og vi vil lægge os i selen for at være en god værtsby. Danmarks Indsamling har gennem årene hjulpet syv millioner mennesker i 41 lande, og her er virkelig en chance for at gøre en forskel – både for kommunen og den enkelte borger, siger han.
1,5 million TV-seere
Danmarks Indsamling tiltrækker op mod ca. 1,5 million TV-seere fordelt henover aftenen, når DR1 sender LIVE i ikke mindre end fem timer på selve dagen.
- Jeg kan allerede nu mærke en stor opbakning i hele regionen til at løfte Danmarks Indsamling 2019, der sætter fokus på verdens stille katastrofer, og jeg ser derfor frem til, at vi skal sende fra Musikkens Hus i Aalborg kl. 19 den 2. februar 2019, siger DRs redaktør for Danmarks Indsamling Anders Thomsen.
GRIMME Skandinavien støtter
- GØR DU OGSÅ...