Elmia Odla d. 17. og 18. oktober 2012

Mød os på Elmia Odla i Jönköping

Midt i oktober 2012, nærmere bestemt d. 17. og 18., udstiller vi, blandt mange andre med tilknytning til kartoffelavl, på Elmia Odla i Jönköping, Sverige. Med titlen "GRO Potatis & Friland" giver Elmia Odla bolden op til et par forrygende dage om kartofler, grøntsager og bær.

Elmia Odla (tidligere Potatismässan i Örebro) afholdes i år for 6. gang og er flyttet til Jönköping, hvor omkring 85 udstillere, de fleste danske og svenske, vil være klar med det bedste de har, lige fra store maskiner til den nyeste teknologi indenfor kartoffel- og grøntsagsavl.

Du finder os på A02:06, hvor vi bl.a. udstiller bedplove, strenglæggere, kartoffellæggere og kartoffeloptagere, alt sammen fra Grimme.

Se mere om Elmia Odla her.