Farmari 2013

Farmari Mässan i Seinäjoki i Finland er en af de største udendørs udstillinger i hele Norden, med op mod 100.000 besøgende. Messen afholdes hvert andet år, og flytter location hver gang for at tilgodese landbruget i de forskellige landsdele.

Grimme Skandinavien og GR Service deltager med en 400 m2 stor stand, og dette år vises flere nyheder, bl.a. den nye 2 rækkede Grimme SE-260 kartoffeloptager. Maskinen er blevet taget godt imod af de finske kartoffelavlere, og vi har allerede solgt en håndfuld udtaler Roland Rosenback, der er Grimme Skandinaviens salgsrepræsentant i Finland.

På det finske marked går salget direkte til kunden udenom forhandlerleddet. Denne strategi har vi bevidst valgt for ikke at tabe vigtig information imellem kunden og Grimme fabrikken i Tyskland, samt sikre en høj grad af ekspertise hos sælgeren siger Heine Hylleberg. Strategien har vist sig at være rigtig, idet salget er støt stigende, og hele det brede program til indlagring af kartofler, nu også er kommet med i produktpaletten til vore Finske kunder. Ved Grimme Skandinaviens overtagelse af det Finske marked for 2 år siden, har vores helt store udfordring været at komme tættere på kunden uanset hvor i landet han bor.

Det nære samarbejde med GR Service ved Timo Myllyviita har været altafgørende i denne proces. Timo har en enestående teknisk indsigt i Grimme's maskiner, og via hans målrettede indsats hjemme på gården hos den enkelte kartoffelavler, er det lykkedes at sælge mere end 6 gange så mange originale Grimme reservedele som inden Grimme Skandinavien overtog ansvaret i Finland. Vi har sænket prisen på dele til normalt Europæisk niveau, forklarer Timo Myllyviita; og så svarer vi telefonen døgnet rundt, året rundt.