"Forårs-update"

Foråret er så småt på vej - vintergækker og erantis har tittet frem et stykke tid som de første forårsbebudere. Solen får så småt magt og de lyse stunder bliver længere og længere. Landbrugsmaskinerne er "støvet af" og er godt igang med at klargøre markerne til årets afgrøder.

Og med forårets komme - så kom tiden også til vores hjemmeside skulle "moderniseres" lidt og gøres mere tidssvarende.

Så med god hjælp fra Webmakers i Herning har hjemmesiden fået tilføjet et nyt og mere moderne design, som gerne skulle gøre den endnu mere spændende og indbydende for vore brugere.

Vores updaterede hjemmeside er en ’responsive’ hjemmeside – dvs. at siden tilpasser sig - uanset om du besøger den med en stationær eller bærbar computer, en tablet eller en smartphone.

Hermed har vi tilstræbt, at du får en god ensartet oplevelse - uanset hvilket medie du ser hjemmesiden på. Rigtig god fornøjelse.