Grimme bygger ny fabrik i Kina

Den nye Grimme-fabrik i Kina starter produktionen i foråret 2017.

Med over 5 mio. hektar dyrket areal er Kina verdens største kartoffel­producent, og dette areal ønsker den kinesiske regering at fordoble til 10 mio. hektar inden 2020. Mekaniseringskvoten er med ca. 20 % stadig lav og viser et klart potentiale for moderne landbrugsteknik. Familievirksomheden Grimme fra Damme i Tyskland har været aktiv i Kina i mere end 5 år med egen afdeling og mere end 40 medarbejdere i nærheden af Beijing.  For på længere sigt at kunne betjene dette marked professionelt opfører Grimme på et 3 hektar stort areal en monteringsfabrik på 13.000 kvadratmeter og en administrationsbygning i havnebyen Tianjin, der ligger ca. 80 km sydøst for Beijing. For at kunne tilbyde det samme høje kvalitetsniveau "Made by Grimme" som i Tyskland udstyres hele produktionen med topmoderne anlæg, og medarbejderne får en intensiv oplæring. Allerede i foråret 2017 skal produktionen af landbrugsmaskiner fra Grimme begynde.

Dette vigtige projekt ledes af den 27-årige maskin- og økonomi­ingeniør Christoph Grimme. "Vi investerer mere end 13 mio. euro i dette fremtidsmarked, og det glæder mig meget, at vores søn
Christoph påtager sig denne vigtige opgave i vores virksomhed", udtaler ejeren Franz Grimme.

INFO:
Familievirksomheden Grimme, der blev grundlagt i 1861, ledes i 4. generation af Franz Grimme. Grimme-gruppen omfatter ud over landbrugsmaskinfabrikken af samme navn kartoffel- og sukkerroeproducenten Spudnik (Idaho/USA), grøntsagsteknikproducenten ASA-Lift (Danmark), roeteknikfirmaet Kleine (Salzkotten, Tyskland) og kunststofteknikproducenten Internorm (Damme, Tyskland). Grimme-gruppen har ansat mere end 2.200 medarbejdere over hele verden og opnåede i 2014 en omsætning på 438 millioner euro.





 

 

Christoph Grimme.

Fra venstre mod højre:
Franz og Christoph Grimme.