GRIMME på sightseeing hos Sølvsten

På årets første rigtige varme dag – det kunne vel næsten kaldes en sommerdag – torsdag 19. april 2018 var GRIMME Skandinaviens personale inviteret på ”sightseeing” hos Sølvsten Biler, Viborg, hvor de ville vise deres nye, flotte domicil frem, hvor de sælger VW – Skoda og Seat.

Vi startede med en vand i kantinen. Derefter fulgte et lille foredrag af bestyrelsesformand Finn Kjærgaard. Han fortalte om visionerne for bygningen af det store bilhus med 7.500 kvadratmeter under tag, placeret på en 39.000 kvadratmeter stor grund.

Derefter var der tid til en rundvisning på værksted, pladeværksted og dækhotel. Alt med sidste nye teknologi – et ”toptunet” bilhus. Derefter gik turen videre igennem Seat-, Skoda- og VW-udstillingen, hvor vi kunne se de sidste nye modeller.

Afslutningsvis var der sandwich, kage og kaffe.

Vi siger 1000 tak til alle jer hos Sølvsten Biler, som brugte Jeres aften på os. Det var en meget spændende og givende oplevelse.