Kartoffeldagen 2013 i Sunds

Tak til alle jer der kom til vores kartoffeldag torsdag den 24. oktober. Og specielt tak til Kjargaarden der lagde mark til!

Med mere end 700 besøgende var det ny rekord til vores kartoffeldag. Vi beklager meget at der var ventetid på at få ”brændende kærlighed”, men heldigvis havde kokken fra Kongenshus beregnet rigeligt, og alle fik en portion.

En maskine der fik meget opmærksomhed var den selvkørende kartoffeloptager Grimme Varitron 470 med larvebånd fra Fristrup Maskinstation, den første af sin slags i Danmark. Læs mere om Varitron her

Også de andre nyheder var i fokus, f.eks. kartoffeloptageren Grimme SV-260, hvor den demonstrerede model var udstyret med det patenterede MultiSep-rensesystem, som tillader at jord, jordknolde og små sten skånsomt renses fra kartoflerne.

Frilæggeren RL-400 vakte ligeledes stort interesse. Frilæggeren er ombygget siden sæson 2012, med bl.a. vidmasket topkæde og kører på Kjargaarden sammen med en Grimme SE-170-60. Her øges kapaciteten ved at frilæggeren lægger fire rækker kartofler af imellem to rækker uoptagne kartofler, således kan seks rækker kartofler kan tages op med en torækket kartoffeloptager.

Der var også stor interesse for Grimmes indlagringsudstyr, hvor vi viste kombinationen med en Grimme RH-20-45 indlageringstank opkoblet i linje med Grimme TC- 80-16 forlængerbånd og en Grimme SL-145 lagerhusfylder til løslagring.

Kartoffellægger Grimme GL-860 Compacta med GPS-styring blev også demonstreret på marken i Sunds, med et særdeles flot resultat, med lige og ensartet kartoffelkamme

Alt i alt en spændende, hyggelig og interessant kartoffeldag i et perfekt vejr. Vi ses om et par år igen!