Kartofler ved polarcirklen i Nordsverige

Torsdag d. 19. maj havde frosten endelig sluppet undergrunden hos Grimme's nordligste kartoffelavler, Lars Löpare i Juoksengi.

Polcirklens Potatis AB dyrker ca 45 ha spisekartofler.

Grimme Skandinavien's svenske servicespecialist, Tobias Persson kørte de næsten 1.700 km fra Trelleborg i Sydsverige og til Polarcirklen i nord.

De to maskiner som skulle startes op, var en fabriksny Grimme BFL-200-H bedplov, samt en brugt men ny renoveret Grimme CS-1500 stenstrenglægger.

At give sine kartofler de optimale vækstbetingelser i løs og bekvem jord uden sten og klumper, er lige vigtigt i syd som i nord, og det var på dette grundlag at Lars Löpare købte de to maskiner.

Så langt mod nord er vækstsæsonen kort, men intens, og solen går kun lige ned for øjeblikkeligt at stige til vejrs igen, uden at det bliver mørkt.

Fotosyntese er det der får planter til at vokse, og netop derfor vokser en kartoffel sig klar til høst på bare 60 dage så langt mod nord.

En af fordelene ved kartoffelproduktion i den del af Skandinavien, er det meget lave sygdomstryk, grundet de enormt kolde vintre.

Alle kartofler SKAL være oppe af jorden inden 1. oktober, ellers fryser de, og høsten går tabt.

Vi har lagt stor vægt på renoveringen af den brugte stenstrenglægger inden levering til kunden, og det er ligeledes af enorm betydning at en professionel montør hjælper både kunde og maskine godt på vej.

Vores kunder skal have den samme service uanset hvor de har valgt at bosætte sig i vort ansvarsområde siger Heine Hylleberg.