Grimme-sælgere skal også på skolebænken
- Nyt Grimme Academy
Fabrikken i Damme er under konstant om- og tilbygning. For at have de perfekte rammer til undervisning af montører og lagerpersonale, samt maskinsælg- ere, er der opført nye store lokaler til netop dette formål. Masser af opvarmet plads under tag til at fremvise mange forskellige modeller og maskiner samtidigt. Undervisningslokalerne er fyldt med elektronisk udstyr som gør det muligt at fejlfinde og betjene de enkelte maskinmodeller, og danne sig et indgående kendskab til de enkelte komponenter, indenfor el og hydraulik, som findes på maskinerne.
- Fra Sverige, Finland og Danmark
Som sælger hos Grimme Skandinavien, bliver man flere gange om året inviteret til fabrikken i Damme et par dage. Her afholdes produkt kurser med det ene formål at introducere nye produkter og give sælgerne den ”Know-How”, de har brug for i marken. Fyldestgørende, så de kan svare på alle de spørgsmål, man forestiller sig en sælger kan blive præsenteret for i sit job. Alle kartoffel- og roeavlere er i dag top professionelle, og forventer at deres Grimme samarbejds-partner ved hvilke maskiner og hvilket udstyr, der passer bedst til forholdene hos den enkelte producent.
- Udvikling og salg
De nye maskiner bliver præsenteret, og diskuteret til mindste detalje. Alle muligheder, modeller og muligheder for ekstraudstyr bliver gennemgået. Et team af Grimmes udviklingsfolk arbejder tæt sammen med underviserne på Grimme Academy. Grimme sælgere fra 110 lande verden over, skal kontinuerligt holdes ajour med, hvad Grimme Gruppen kan tilbyde, og samtidigt sikre, at de ønsker og idéer, der kommer fra den enkelte kartoffel- og roeproducent bliver diskuteret med de enkelte udviklingsledere. Udviklingsafdelingen er i dag opdelt i teams, som arbejder med henholdsvis jordbearbejdning, forårsmaskiner, bugserede og selvkørende teknik, samt indlagringudstyr. Hele afdelingen tæller mere end 100 personer.