Ny samarbejdspartner indenfor ventilations- og køleteknik

 

Det var med beklagelse vi modtog meddelelsen om, at vores mangeårige samarbejdspartner AgroVent gik konkurs i december 2018. Vi på GRIMME Skandinavien har et stærkt ønske om at bevare vores ledende rolle indenfor salg af køle- og ventilationssystemer i de 4 nordiske lande.

Vi har arbejdet målrettet på at sikre vore kunder den bedste løsning for fremtiden. Det er derfor med stor glæde vi nu kan præsentere vores nye samarbejdspartner indenfor ventilations- og køleteknik.

TOLSMA i Holland vil i fremtiden være GRIMME Skandinaviens stærke samarbejdspartner.

TOLSMA har igennem mange år været Europa’s største leverandør af ventilation’s og køleteknik til løg, kartoffel og gulerodsavlere.

TOLSMA sammenlægger Bo R Adolfsson Consulting AB’s aktiviter i Sverige og Norge med GRIMME Skandinavien’s aktiviteter i de 4 nordiske lande, og resultatet af dette samarbejde vil styrke begge firmaers ledende rolle som foretrukken leverandør til opbevaring af ”højværdi afgrøder”.

TOLSMA leverer totalløsninger på verdensplan til avlerere såvel som til forpakningsindustrien. Tilstedeværelsen i Norge og Sverige strækker sig over mere end 25 år, og der er installeret mange og store anlæg gennem årene. Ved at kombinere begge firmaers styrker, er det muligt at levere den optimale service og tilbyde de bedste løsninger indenfor ventilation og køling.

Gennem det stærke samarbejde med TOLSMA, vil GRIMME Skandinavien være i stand til at levere professionelle installationer indenfor køling, propan, high-tech ventilation, chiller units samt teknologi til kondenstørring.

Et tæt samarbejde med Per Guldbrand, FRIGORTEK Consulting, som er opfinderen af det velkendte   Vacc-Tek system, sikre at eksisterende og fremtidige kunder får den optimale knowhow og support.

Vi fortsætter naturligvis vort gode samarbejde med SERCOM omkring styringer til lagre der ikke kræver køleanlæg, ligesom vi i fremtiden fortsat kan levere Mixluft løsninger, samt service og reservedele til alle vore eksisterende anlæg.

Vi vil i den nærmeste fremtid informere yderligere omkring dette spændende fremtidige samarbejde.
GRIMME Skandinaviens stærkt sammensatte team til lager- og opbevaringsløsninger ser således ud:  

Kiljan Pingel:
Kølespecialist og tekniker

Arjen Baars:
Specialist i lagerløsninger efter mere end 30 år i kølebranchen

Palle Foged:
Projektering, salg og opfølgning af nye og eksisterende anlæg

Heine Hylleberg:
Foredrag om lagring af højværdiafgrøder
 
Ønskes yderligere information, kontakt da Heine Hylleberg på +45 4028 1376 eller
hh@grimme.dk

Med venlig hilsen
Kiljan, Arjen, Palle og Heine