Roe- og kartoffelfolk samlet til åbent hus

Hverken Dagmar eller Egon, de to vinterstorme, kunne holde de danske roe- og kartoffelfolk hjemme fredag d. 9. januar.

Der var åbent hus i Rødkærsbro, og i lighed med tidligere år, var der et fantastisk flot fremmøde fra stort set alle egne af Danmark.

Masser af maskiner og den nyeste teknologi som branchen kan byde på netop nu, var udstillet, og der blev ivrigt diskuteret maskiner og systemer rundt om ved bordene.

Der var i dagens anledning dækket flot op på værkstedet, og der blev naturligvis serveret kartoffelmos til gullash'en. 

Flere af de fremmødte pegede på vigtigheden af, at mødes med ligesindede fra samme branche, og få luftet sin mening om nutiden og fremtidens udfordringer.

Som Per Rasmussen udtaler, så er der generelt en positiv stemning blandt vore kunder, og salgstallene til sæson 2015 taler da også deres tydelige sprog. Det er mange år siden vi sidst har solgt så mange brugte maskiner på nuværende tidspunkt.

Der kommer dagligt forespørgsler fra kunder der ønsker besøg, og det tegner fornuftigt for fremtiden fortsætter Per Rasmussen, som var taknemmelig for, at både Aksel og Poul Hylleberg var mødt frem på åbent hus dagen, for at hjælpe ved at byde de mange gæster velkommen.