Roerne kommer til Jylland

3 x Jysk Roedage

Alle taler om roer. Og der er næppe tvivl om, at der mange steder kommer roer i både foder- og markplanen for 2013 – i et omfang, som ikke er set de seneste årtier.

Mange landmænd og maskinstationsindehavere skal således til at genopfriske roedyrkningens grundprincipper, og skal man udnytte roeafgrødens enorme potentiale skal man gøre det hele optimalt.

Det kræver kendskab til de nyeste dyrkningsmetoder, sorter og muligheder indenfor maskiner og udstyr. Behovet for opdatering er erkendt i både landmands- og konsulentkredse og en af de første, der tog et konkret initiativ til at udfylde dette behov var frøfirmaet  KWS. De havde i samarbejde med BASF, Bayer CropScience, Grimme  Skandinavien og Thyregod arrangeret en række kursusdage, hvor nye roedyrkere, såvel som de mere erfarne, kunne få opdateret deres viden om moderne roedyrkning.