Grimme Skandinavien øger medarbejderstaben i Sverige

For at styrke Dacom sprøjtestyrringssystemer og AgroVent ventilationssystemer på det svenske og finske marked, har Grimme Skandinavien ansat Tobias Persson som ny sælger og kunderådgiver. Stillingen er nyoprettet, og skal sikre professionel rådgivning og forbedre servicen overfor eksisterende og fremtidige kunder.

Tobias er 24 år og nyuddannet Lantmästare. Han kommer med solid erfaring for landbrug, baseret på sin opvækst på en gård med avl af både kartofler og grøntsager. Hans praktiske erfaring er hentet hjemme fra fødegården, samt ansættelse hos en stor kartoffelavler i Skåne med tilhørende pakkeri.

Efter grundskolen studerede Tobias på gymnasiet, hvor der var lagt vægt på fysik, kemi og jordbrug. Den militære værnepligt blev gennemført inden studiet på SLU i Alnarp blev påbegyndt. (Sveriges lantbruksuniversitet.) Uddannelsen på SLU er kendt for at være særdeles alsidig, og uddannelsen som Lantmätare er et 2 års studie.

Tobias’s primære opgave bliver rådgivning om Dacom systemer i tæt samarbejde med det Svenske Husholdningsselskab, (HS) samt salg og rådgivning indenfor ventilation, køl og isolering til kartofler, løg og gulerødder.

Tobias Persson havde sin første arbejdsdag d. 4. juni, hvor han påbegyndte en intensiv skoling på Dacom fabrikken i Holland, og han ser frem til at hilse på de mange professionelle landmænd, der besøger Borgeby Fältdagar d. 27. og 28. juni.