Valget faldt på en Volvo FH-460

Efter 10 år og over 630.000 km var det på tide at bytte den gamle MAN lastbil ud med en ny.

Valget faldt denne gang på en Volvo FH-460.

Det var hele equipagen der stod for udskiftning denne gang, efter i flere omgange at have flyttet kranen fra bil til bil. Men som vores gode chauffør ”Madsen” udtaler det, så var fiskestangen for lille til at løfte de mange maskiner der skal kranes af og på bilen.

Blokvognen er af typen ”Goldhofer”, og specielt designet til at transportere de store selvkørende Grimme kartoffel- og roe maskiner, samt de 2 rækkede bugserede optagere.

Med købet af den nye bil, vil vi i langt højere grad selv kunne transportere alle maskiner i vort produktprogram siger Frank Iwersen, der til daglig er ansvarlig for al fragt og logistik af maskiner rundt i hele norden.

Vi kan dog langt fra selv nå at flytte alle maskiner, og har derfor et godt og nært samarbejde med en vognmand der ligeledes er specialist i specialtransporter.