Nyudlært materielmekaniker

Så kom dagen (onsdag 25. januar 2023) hvor Thomas Vanggaard Nielsen blev udlært som materielmekaniker.

Det blev fejret med en lille højtidelighed i GRIMME’s kantine med en sandwich og øl/vand. Her var der først en tale med rosende ord fra Michael Hylleberg.

Efter en lille tale fra servicechef Lasse Jensen fik Thomas overrakt svendebrev og en gave fra firmaet. Efterfølgende fulgte værkfører Martin Hansen op med en gave fra Personaleforeningen.

Stort tillykke med uddannelsen fra os alle.

Thomas har besluttet sig for, at videreuddanne sig til landbrugsmekaniker og vi ønsker ham al mulig held og lykke med det.