SE-150-60 2-rækket elevatormaskine

Velkendt 2-rækket optager med 150/170 cm jordkædekanal og 6/7,5 t rullebunds tank.

Skånsom, effektiv og med stor kapacitet. Optageren passer til store arealer. SE-150/170 serien har en god frasortering af jord og top, men er samtidig skånsom mod kartoflerne. Hvis optageren udstyres med hydraulisk hjultræk, kan den køre under næsten alle forhold. Kan leveres med meget forskelligt udstyr.

1. jordkæde frasorterer jord, og fører kartofler op til 2. jordkæde, her frasorteres mere jord, knolde og sten, og den vidmaskede topkæde sørger for en effektiv frasortering af toprester. Herefter føres kartoflerne over på 1. sorterenhed, med pigbånd og dobbeltafstrygervalse. der sørger for yderligere frasortering, inden de kommer til 2. sorterenhed, som er type NB: Pigbånd med enkelt afstrygervalse (til let jord uden sten og knolde), type UB: Pigbånd med fingerafstryger (til jord med få sten og knolde) eller type SB: Pigbånd med børsteafstryger (til jord med mange sten). Begge enheder er trinløst hydraulisk indstillelige.

Endelig kommer kartoflerne op på sorterbordet, hvor de kan inspiceres inden de kommer i tanken. Tanken findes i flere udgaver fra 6 til 7,5 tons, og med nedklappelig tankyderdel, som giver en skånsom aflæsning.