BeetBeater - vandfri rensningsteknik til biogasanlæg

BeetBeater - vandfri rensningsteknik til biogasanlæg
Grimme BeetBeater er det første system til vandfri, komplet stenfraskilning og rensning af roer, så de med økonomisk fordel kan bruges som energikilde for biogasanlæg året rundt. Hidtil har vaskesystemer med en tilfredsstillende stenfraskilning været energikrævende og med relativ lav ydelse. Desuden skabte bortledning af den store mængde brugt spildevand et stigende miljøproblem, der sammenholdt med de høje driftsomkostninger hidtil har afholdt mange fra at tilsætte roer til energiplantemix.   

BeetBeater arbejder umiddelbart før roernes kommer i gæringstanken. BeetBeater kan rumme 20 m3 ensilerede eller nyoptagne sukkerroer i sin store fortank. Herved bliver roeensilering af hele roer en billig løsning til helårsforsyning af biogasanlæg med sukkerroer.

Fra fortanken føres sukkerroerne via jordkæder over på et 1,2 m bredt valsebord, bestående af 6 polyuretan spiralvalser. Valsernes hastighed og afstand kan indstilles trinløst. Valsebordet renser roerne for resterende jord og toppe og sender roerne videre til en sorteringssluse. Her bliver roer og resterende sten placeret i en enkelt række i en dyb rende bestående af 2 underliggende spiralvalser og 2 sidemonterede glatvalser. Fra renden når roer og tilbageværende sten, frem til det patenterede stenfrasorteringssystem KEinstein, et akustisk identificerings system, der sikkert skelner mellem roer og sten.  

I brøkdele af et sekund aktiveres en udslusningsklap, der fjerner alle sten fra roerne, før de når snitteren, uden at maskinen behøver at stoppe.

Roerne kører ind i en robust snitter, der snitter dem i tændstikæske-små stykker. Det letter nedbrydningsprocessen af roer for mikroorganismerne i biogasanlægget. Derudover har snitteren et sidste sikkerhedstrin mod sten indbygget. Skulle der alligevel komme en sten i rotoren, blokerer stenen klipperens hydrauliske rotor. Straks bliver yderlige tilførsel af roer stoppet, rotoren kører revers og fjerner stenen gennem en stenklap, monteret på rotorens bagside. Efterfølgende starter maskinen igen af sig selv.

Bortset fra påfyldning af forrådstanken, er BeetBeater beregnet til at køre ubemandet året rundt. Med en ydelse på op til 5 tons i timen vil den uden problem kunne dække selv store biogasanlægs roebehov.

Baseret på teknikkens konkurrencedygtige omkostningsstruktur er der berettiget håb om, at roen kan etablere sig som energikilde nr. 2 i fremtidige biogasanlæg, lige efter majs og fremover kan indgå i et sædskifte med majsen, så skyggesiden af den regionalt stærkt udvidede majsproduktion kan blive begrænset.

Download